På Stenlille Skole bruger vi flere digitale platforme i hverdagen, fordi det hjælper os med at skabe klar kommunikation, støtte undervisningen og sikre et trygt og respektfuldt fællesskab – både i skolen og online.
Aula
I Aula kan du nemt sende beskeder, følge med i opslag og holde styr på kalenderen. Her finder du information om arrangementer, møder og kan booke tid til fx skole-hjem-samtaler.
Sådan kommer du ind på Aula:
- Åben din webbrowser og gå til www.aula.dk
- Vælge "Log inde med Uni-login" eller "NemID" første gang du logger ind
- Du vil nu kunne se dit barns oplysninger og kan begynde at bruge Aula.
MinUddannelse
MinUddannelse er den digitale platform, som lærerne bruger til at dele elevplaner, ugeplaner, lektier og meget mere. Her kan eleverne finde undervisningsforløb, opgaver og det daglige indhold i undervisningen.
Sådan kommer du ind på MinUddannelse:
-
Gå til MinUddannelse’s hjemmeside (MinUddannelse.dk) eller åbn appen.
-
Log ind med dit UNI-login (brugernavn og adgangskode).
-
Når du er logget ind, kan du tilgå elevplaner, ugeplaner, opgaver og følge med i undervisningen.
Den gode tone
Men det handler ikke kun om systemer – det handler om mennesker. Vi har fokus på, at både børn og voksne lærer at bruge digitale medier på en god og ansvarlig måde. Eleverne skal vide, hvordan man opfører sig ordentligt online, hvordan man passer på skolens udstyr, og hvornår man skal sige fra, hvis man ser mobning eller drilleri.
Forældrene spiller en vigtig rolle ved at støtte op om skolens digitale rammer og vise interesse for deres barns liv på nettet og i skolen. Samtidig passer vi alle på tonen – både i beskeder og i virkeligheden – så vi kan bevare det gode samarbejde.
Digitale medier er en naturlig del af undervisningen, men de må aldrig forstyrre det, der er vigtigst: fællesskab, læring og trivsel.