Børnehaveklasse til 9. klasse

Stenlille Skole er en folkeskole fra 0. til 9. klasse med 1-2 spor på hver årgang. Vi er en skole med tætte relationer og en vigtig del af lokalsamfundet, hvor tryghed, nærvær og fællesskab er i centrum.

Vi har SFO og klub tilknyttet, så børnene oplever en sammenhængende hverdag før og efter skoletid.

Vi tilbyder juniormesterlære i 8. og 9. klasse for elever, der ønsker en mere praksisnær skolegang.

På vores matrikel ligger også en af Sorø Kommunes to specialskoler, Supercenter Stenlille, som er et tilbud til børn med særlige behov.

Vi er en skole i løbende udvikling. Vi har fokus på de børn, der går her nu, og arbejder målrettet med at skabe gode læringsmiljøer. I øjeblikket har vi fokus på visuel støtte, som hjælper eleverne med struktur og overblik i hverdagen.

Samtidig arbejder vi med at styrke fagligheden – især i dansk og matematik. I dansk har vi særligt fokus på læsning og motivation, og i matematik arbejder vi med at udvikle elevernes grundlæggende færdigheder, så de står godt rustet gennem hele deres skoleforløb.

Målet er god faglighed og god trivsel – på Stenlille Skole kalder vi det faglig trivsel.

På Stenlille Skole bruger vi flere digitale platforme i hverdagen, fordi det hjælper os med at skabe klar kommunikation, støtte undervisningen og sikre et trygt og respektfuldt fællesskab – både i skolen og online.

Aula 

I Aula kan du nemt sende beskeder, følge med i opslag og holde styr på kalenderen. Her finder du information om arrangementer, møder og kan booke tid til fx skole-hjem-samtaler.

Sådan kommer du ind på Aula:

  1. Åben din webbrowser og gå til www.aula.dk
  2. Vælge "Log inde med Uni-login" eller "NemID" første gang du logger ind
  3. Du vil nu kunne se dit barns oplysninger og kan begynde at bruge Aula. 

MinUddannelse

MinUddannelse er den digitale platform, som lærerne bruger til at dele elevplaner, ugeplaner, lektier og meget mere. Her kan eleverne finde undervisningsforløb, opgaver og det daglige indhold i undervisningen.

Sådan kommer du ind på MinUddannelse:

  1. Gå til MinUddannelse’s hjemmeside (MinUddannelse.dk) eller åbn appen.

  2. Log ind med dit UNI-login (brugernavn og adgangskode).

  3. Når du er logget ind, kan du tilgå elevplaner, ugeplaner, opgaver og følge med i undervisningen.

Den gode tone

Digitale medier er en vigtig del af skolehverdagen på Stenlille Skole – men det handler ikke kun om teknik og systemer. Det handler først og fremmest om mennesker.

Vi arbejder målrettet med digital dannelse. Eleverne lærer at bruge digitale medier på en god og ansvarlig måde. De skal vide, hvordan man opfører sig ordentligt online, hvordan man passer på skolens udstyr, og hvornår man skal sige fra, hvis de oplever mobning eller dårlig tone.

Fra 4. til 9. klasse har alle elever deres egen Chromebook, som bruges i undervisningen som et naturligt redskab til læring.

Vi er en mobilfri skole, så eleverne kan være nærværende i undervisningen og i fællesskabet. Digitale medier skal støtte læring – ikke forstyrre den.

Forældrene spiller en vigtig rolle ved at bakke op om skolens digitale rammer og vise interesse for deres barns liv – både online og i skolen. Samtidig lægger vi vægt på en god tone i al kommunikation, så vi sammen kan bevare et stærkt og tillidsfuldt samarbejde.

Digitale medier skal understøtte det vigtigste: fællesskab, læring og trivsel.